Jeg forventer, at du som kunde har sat dig ind i, hvad du booker, og hvad prisen er, inden du booker.
Du booker din fotografering ved at kontakte mig direkte, så vi kan tage en personlig dialog.
Vi drøfter dine ønsker, min arbejdsmetode og forventningerne til forløbet – og mærker efter, om vi er et godt match.
Hvis vi er et match, sender jeg dig et link til online booking, hvor du selv vælger tid ud fra mine åbningstider.
Når du booker, betaler du for sessionen online.
En del af beløbet fungerer som bookinggebyr.
Regler for tilbagebetaling ved aflysning eller flytning findes i afsnittet “Aflysning og flytning”.
Efter booking modtager du en bekræftelsesmail med vigtig information.
Husk at tjekke spamfilter.
Du skal sende de oplysninger, jeg efterspørger, så jeg kan forberede sessionen.
Jeg kører primært i Sønderborg Kommune og omegn, men det er muligt at booke mig længere væk mod tillæg for kørsel.
Tilkøb af digitale filer, mixpakker og print sker via shoppen i dit galleri.
Mini sessions og Grobund-fotograferinger har faste tidspunkter og datoer, som vises i på hjemmesiden.
Pladser tildeles efter først-til-mølle.
Betaling sker online ved booking.
Regler for aflysning og flytning findes i afsnittet “Aflysning og flytning”.
Alle vigtige informationer sendes i bekræftelsesmailen og findes i din portal efter booking. – tjek gerne spamfilter.
Ved bryllupsfotografering indgår vi en skriftlig kontrakt, hvor dato, tidsplan, pris og vilkår fremgår.
Datoen er først reserveret, når:
Aflysning og flytning følger bryllupskontrakten og fremgår i afsnittet “Aflysning og flytning”.
Eventuelle møder før brylluppet aftales individuelt.
Ved begivenhedsfotografering aftales tid, sted, pris og varighed personligt.
Datoen er reserveret, når depositum er betalt ved booking.
Restbeløbet betales senest 1 måned før begivenheden.
Regler for aflysning og flytning findes i afsnittet “Aflysning og flytning”.
Leveringstider, indhold og proces fremgår af den konkrete ydelsesside.
Ved brandingopgaver afholder vi som regel et formøde (telefonisk eller fysisk) for at sikre fælles forventninger og klarhed omkring udtryk, behov og brug af billeder.
Tid, pris, leverance og brugsrettigheder fremgår af den aftale eller det tilbud, jeg sender skriftligt på mail efter vores dialog.
Booking er bindende.
Regler for aflysning og flytning findes i afsnittet “Aflysning og flytning for branding”.
Efter fotograferingen tager det op til 4 uger at færdiggøre jeres galleri, afhængigt af sæson og arbejdsmængde. I får adgang til et online galleri, hvor I gennemser, udvælger og bestiller jeres ønskede billeder. Alle billeder i galleriet er færdigbehandlede. Når I har valgt de billeder, I ønsker at købe, gennemfører I selv købet via shoppen i galleriet. Print kan tilkøbes via printshoppen, og prisen på print varierer alt efter, hvilken pakke I har købt.
Når du bestiller billeder, accepterer du samtidig billedstil og udtryk, herunder toning og farver. Disse justeres ikke yderligere efterfølgende. Ønsker du ændringer i færdige billeder, kan dette tilkøbes for 100 kr. pr. ændring. Såfremt det er noget fotografen ikke med rimelighed selv har kunnet vurdere som skulle rettes eller det ikke er fotografen der har overset noget selv.
Skulle billedlooket mod forventning adskille sig væsentligt fra mit øvrige arbejde, kan der tilbydes en gennemgang og en genbehandling. Vilkår for køb og download fremsendes sammen med galleriet.
Der leveres ingen råfiler. Fortrydelsesretten bortfalder ved køb af digitale billeder, da leveringen sker umiddelbart efter betaling. Download af billeder er bindende, og du er som kunde ansvarlig for at downloade de korrekte billeder, da systemet er automatiseret.
Leveringstiden for mini sessions og Grobund-fotograferinger er op til 3 uger. Billederne leveres i et online galleri, hvor alle filer er færdigbehandlede. Du udvælger og køber selv dine ønskede digitale filer og print via galleriets shop. Printpriserne afhænger af den valgte digitalløsning.
Når du bestiller billeder, accepterer du samtidig billedstil og udtryk, herunder toning og farver. Disse justeres ikke yderligere efterfølgende. Ønsker du ændringer i færdige billeder, kan dette tilkøbes for 100 kr. pr. ændring. Såfremt det er noget fotografen ikke med rimelighed selv har kunnet vurdere som skulle rettes eller det ikke er fotografen der har overset noget selv.
Skulle billedlooket mod forventning adskille sig væsentligt fra mit øvrige arbejde, kan der tilbydes en gennemgang og en genbehandling. Vilkår for køb og download fremsendes sammen med galleriet.
Der leveres ingen råfiler. Fortrydelsesretten bortfalder ved køb af digitale billeder, da leveringen sker umiddelbart efter betaling. Download af billeder er bindende, og du er som kunde ansvarlig for at downloade de korrekte billeder, da systemet er automatiseret.
Vilkår fremgår af kontrakt. Det færdige galleri leveres digitalt via online galleri, hvor alle billeder er færdigbehandlede. Digitale filer, print og albums bestilles via galleriets shop eller efter aftale, alt efter hvad der fremgår af kontrakten. Der leveres ingen råfiler, og køb af digitale billeder er bindende.
Leveringstiden for begivenhedsfotografering er 6 til 8 uger, medmindre andet er aftalt. Billederne leveres i et online galleri, hvor de er færdigbehandlede. Antal billeder, dækningsomfang og leverance følger den aftale, der er indgået ved booking.
Når du bestiller billeder eller modtager en digital leverance, accepterer du samtidig billedstil og udtryk, herunder toning og farver. Disse ændres ikke efterfølgende. Yderligere justeringer kan tilkøbes for 100 kr. pr. ændring. Såfremt det er noget fotografen ikke med rimelighed selv har kunnet vurdere som skulle rettes eller det ikke er fotografen der har overset noget selv. Der leveres ingen råfiler. Digitale køb er bindende, og fortrydelsesretten bortfalder ved download.
Leveringstiden for brandingopgaver er normalt 4-5 uger, afhængigt af opgavens omfang.
Leverance, brugsrettigheder og antal billeder fremgår af den skriftlige aftale, der fremsendes efter formødet. Billederne leveres færdigbehandlede via online galleri eller downloadlink.
Når du bestiller billeder, accepterer du samtidig billedstil og udtryk, herunder toning og farver. Disse justeres ikke yderligere efterfølgende. Ønsker du ændringer i færdige billeder, kan dette tilkøbes for 100 kr. pr. ændring. Såfremt det er noget fotografen ikke med rimelighed selv har kunnet vurdere som skulle rettes eller det ikke er fotografen der har overset noget selv
Skulle billedlooket mod forventning adskille sig væsentligt fra mit øvrige arbejde, kan der tilbydes en gennemgang og en genbehandling. Vilkår for køb og download fremsendes sammen med galleriet.
Der leveres ingen råfiler. Fortrydelsesretten bortfalder ved køb af digitale billeder, da leveringen sker umiddelbart efter betaling. Download af billeder er bindende, og du er som kunde ansvarlig for at downloade de korrekte billeder, da systemet er automatiseret.
Jeg tilbyder én gratis flytning, hvis det meldes senest 21 dage før den oprindelige dato.
Ved flytning mindre end 21 dage før den aftalte tid, kan sessionen stadig flyttes, men der opkræves et administrationsgebyr på 500 kr.
Når gebyret er betalt, flytter jeg jeres tid manuelt i kalenderen.
Ved uforudsete og dokumentérbare hændelser kan der i særlige tilfælde tilbydes én gratis flytning til den nærmeste mulige og ledige tid. Denne vurdering foretages af mig og aftales individuelt for hver booking.
Flytning betyder, at du stadig ønsker en session, blot på en anden dato.
Flytning er derfor ikke det samme som aflysning.
Ved uforudsete hændelser (fx akut sygdom, hospitalsindlæggelse eller andre dokumentérbare forhold) kan én gratis flytning i særlige tilfælde aftales, afhængigt af kalender og muligheder. Dette vurderes individuelt.
Aflysning mere end 30 dage før den planlagte fotografering:
Hele beløbet refunderes.
Aflysning mellem 30 og 14 dage før:
50 % af det samlede beløb tilbageholdes.
Aflysning mellem 14 og 7 dage før:
75 % af det samlede beløb tilbageholdes.
Aflysning mindre end 7 dage før eller ved udeblivelse:
Der refunderes intet beløb.
Hvis du bliver syg eller der opstår noget akut, gør jeg naturligvis mit bedste for at finde en løsning.
Sygdom:
Skulle der opstå sygdom, kontakt mig hurtigst muligt.
Flytning til anden dato indenfor 2 mdr.
Udendørs sessions og vejret
Flytning grundet dårligt vejr:
Ved dårligt vejr flyttes aftalen, og gebyr skal ikke betales igen.
Du kan finde en ny tid indenfor 2 mdr.
Bliver sessionen aflyst af mig og tilbudt flyttet til en anden dag grundet vejret, er det uden betaling af nyt gebyr.
Ønskes ikke en ny tid indenfor 2 mdr. refunderes gerbyret ikke.
Flytning af tid
Ved uforudsete og dokumentérbare hændelser kan der i særlige tilfælde tilbydes én gratis flytning til den nærmeste mulige og ledige tid. Denne vurdering foretages af mig og aftales individuelt for hver booking.
Hvis du ønsker at flytte din tid, kan dette kun ske til en anden annonceret mini session. Det er ikke muligt frit at vælge en ny dato udenfor de annoncerede tider.
Hvis der ikke ønskes en tid på en af de kommende mini sessions, betragtes ændringen som en aflysning, og reglerne for aflysning anvendes.
Aflysning
Ved aflysning mere end 21 dage før den planlagte mini session eller Grobund-session refunderes beløbet på 250 kr.
Ved aflysning mindre end 21 dage før, eller ved udeblivelse på dagen, refunderes beløbet ikke.
Hvis sessionen aflyses af mig (fx sygdom, lokale forhold eller uforudsete hændelser), tilbydes du en plads på en kommende mini session uden beregning. Ønskes der ikke en ny tid, refunderes beløbet.
Aflysning betyder at der ikke ønskes ny tid.
Udendørs minisessions
Flytning grundet dårligt vejr:
Ved dårligt vejr flyttes aftalen, og deltagelse skal ikke betales igen.
Du får følgende 2 muligheder:
- Du kan flytte din tid til en anden planlagt mini session hvis du ønsker.
- Du kan opgradere til en fuld session indenfor 2 mdr.
Bliver sessionen aflyst af mig og tilbudt flyttet til en anden dag grundet vejret, er det uden betaling af nyt deltagelses beløb.
Ønskes ikke en af de 2 muligheder for flytning refunderes deltagerprisen ikke.
Alle regler for flytning, aflysning, betaling og vilkår for bryllupsfotografering fremgår udelukkende af den skriftlige bryllupskontrakt, som underskrives ved booking.
Ved begivenhedsfotografering er datoen bindende på samme måde som ved bryllupper. Begivenheder kan ikke flyttes til en anden dato, da din reservation blokerer tiden i kalenderen fuldstændigt. Ved booking betales et depositum, og dette beløb refunderes aldrig, uanset hvornår en eventuel aflysning finder sted. Depositummet betales for at reservere datoen, og denne reservation kan ikke overføres til andre dage.
Restbeløbet for begivenhedsfotografering betales en måned før den aftalte dato.
Hvis der aflyses efter at restbeløbet er betalt, gælder følgende regler:
Ved aflysning mellem 30 og 14 dage før begivenheden tilbageholdes 50 % af det samlede beløb. Depositummet fratrækkes refusionen, da det ikke refunderes.
Ved aflysning mellem 14 og 7 dage før tilbageholdes 75 % af det samlede beløb, fratrukket depositum.
Ved aflysning mindre end 7 dage før, eller ved udeblivelse på dagen, refunderes intet beløb.
Aflysning fra fotografen:
Hvis jeg aflyser på grund af sygdom, uforudsete hændelser eller force majeure, tilbagebetales alle indbetalte beløb, eller der aftales en ny løsning, hvis det er muligt.
Branding- og erhvervsopgaver kan både bestå af almindelige en løs fotografering og af større pakkeløsninger. Reglerne afhænger af den type booking, der foretages.
Uden pakke-booking
Ved erhvervsportrætter, mindre brandingopgaver og enkeltpersonsfotografering er bookingen bindende. Tiden kan flyttes én gang uden gebyr, hvis dette meldes senest 21 dage før den aftalte dato.
Ved flytning mindre end 21 dage før fotograferingen kan tiden stadig ændres, men der opkræves et administrationsgebyr på 500 kr., og tiden flyttes manuelt i kalenderen.
Ved uforudsete og dokumentérbare hændelser kan der i særlige tilfælde tilbydes én gratis flytning til den nærmeste mulige og ledige tid. Denne vurdering foretages af mig og aftales individuelt for hver booking.
Flytning betyder, at du stadig ønsker en session, blot på en anden dato.
Flytning er derfor ikke det samme som aflysning.
Aflysning
Ved aflysning mere end 30 dage før fotograferingen tilbagebetales det indbetalte beløb.
Ved aflysning mellem 30 og 14 dage før tilbageholdes 50 % af beløbet.
Ved aflysning mellem 14 og 7 dage før tilbageholdes 75 % af beløbet.
Ved aflysning mindre end 7 dage før, eller ved udeblivelse, refunderes beløbet ikke.
Brandingpakker og pakkeløsninger
Ved større brandingopgaver og pakkeløsninger betales hele pakkens pris inden fotograferingen. ca. 1 uge inden sessionen.
Aflysnings vilkår:
Aflysning mellem 30 og 14 dage før fotograferingen medfører, at 50 % af det samlede beløb opkræves for den bookede pakket.
Aflysning mellem 14 og 7 dage før medfører, at 75 % af det samlede beløb opkræves.
Aflysning mindre end 7 dage før, eller ved udeblivelse, medfører fund opkrævning.
Hvis jeg aflyser på grund af sygdom eller uforudsete hændelser, tilbagebetales hele beløbet, eller der aftales en ny dato uden ekstra omkostninger.
Fortrydelsesret på tjenesteydelser
Der er ingen fortrydelsesret på booking af fotografering eller andre tjenesteydelser bestilt online. Når en tid er booket, anses aftalen som bindende.
Fortrydelsesret for fotograferingen
Se afsnittet om aflysning og flytning for den pågældende ydelse.
Fortrydelsesret på digitale billeder
Se ovenfor under levering af billeder og den ydelse du ønsker.
Hvis du ønsker en anden type redigering (f.eks. sort/hvid), skal dette aftales på forhånd inden galleriet er lavet.
Reklamation inden udvælgelse og køb
Hvis du ikke er tilfreds med resultatet af fotograferingen, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette inden du udvælger og køber billederne.
Når du har downloadet eller betalt billeder i galleri/shop, betragtes opgaven som afsluttet.
Reklamation efter levering – væsentlige fejl
Hvis der opdages væsentlige fejl på de leverede digitale billeder, kan der reklameres inden for 14 dage efter modtagelsen af billedlinket.
Reklamation skal være skriftlig og dokumentere den konkrete fejl (f.eks. alvorlige tekniske fejl der gør billedet ubrugeligt).
Eller ting som fotografen med rimelighed burde have set og rettet. (pletter på tøj mm.)
Mindre variationer i farver, lys, tone og kontrast betragtes ikke som væsentlige fejl og kan ikke danne grundlag for reklamation.
Reklamation på print
Der kan ikke reklameres hos mig på print, da disse produceres af en ekstern leverandør. Reklamation skal ske direkte til leverandøren.
Men kontakt mig gerne så hjælper jeg dig videre.
Størrelse på print:
Printstørrelserne er angivet i centimeter, men konverteres fra inches. Der kan derfor forekomme en naturlig afvigelse på få millimeter og må forventes at skulle tilpasses lidt til de enkelte rammer.
Reklamation på print
Ved køb af print og fotoprodukter via min webshop produceres disse hos professionelle leverandører med farvekalibreret udstyr. Eventuelle reklamationer vedrørende fejl, skader eller mangler på disse produkter skal i første omgang rettes direkte til printleverandøren. Kunden er dog altid velkommen til at kontakte mig, hvorefter jeg behjælpeligt videreformidler kontakten.
Print købt andre steder:
Ved køb af digitale filer hos mig og efterfølgende fremkaldelse/print uden om min webshop (hos tredjepart), kan jeg ikke garantere kvalitet, farvegengivelse, papirkvalitet eller beskæring. Jeg yder derfor ingen service, reklamation, erstatning eller rådgivning på print og produkter, der er produceret eksternt.
Mine billedfiler er leveret i et farverum og en kvalitet, som er optimeret til professionel fremkaldelse. Ved brug af andre leverandører kan der opstå afvigelser i farver, lys, kontrast, skarphed og beskæring, som jeg ikke kan holdes ansvarlig for.
Eventuelle reklamationer vedrørende fejl, mangler eller kvalitet på print, der er fremkaldt hos tredjepart, skal rettes direkte til den pågældende leverandør.
Som fotograf har jeg altid ophavsretten til de billeder, jeg producerer.
Dette betyder, at billederne ikke må ændres, videresælges eller anvendes kommercielt uden skriftlig aftale med mig. Du har som kunde brugsret til de billeder, du har købt, men ophavsretten forbliver hos mig.
Jeg bruger aldrig billeder offentligt uden dit aktive samtykke.
Inden fotograferingen bliver du bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor du tydeligt kan angive, om jeg må bruge dine billeder på sociale medier, hjemmeside, printmaterialer og i min markedsføring. Dit svar i spørgeskemaet er bindende og afgør, hvordan dine billeder må bruges.
Hvis du giver samtykke, udvælger jeg kun billeder fra det færdige galleri, du modtager. Det er altid billeder, som er repræsentative for både dig og mit arbejde. Hvis du kun ønsker, at bestemte billeder må anvendes, kan du angive dette i spørgeskemaet eller ved levering af galleriet.
Hvis du ikke ønsker, at dine billeder bliver vist offentligt, respekterer jeg dette fuldt ud.
Du kan til enhver tid fravælge deling af ikke-anonyme billeder.
Billeder, der er anonyme eller ikke viser ansigter eller identificerbare kendetegn, kan bruges frit i min markedsføring, medmindre du specifikt har frabedt dig dette.
Ved booking af kampagner og give aways accepterer kunden samtidig, at fotografen får fuld og ubegrænset brugsret til samtlige billeder fra sessionen til markedsføring. (Hvis dette er anført i opslag og tekster på hjemmesiden)
Dette omfatter – men er ikke begrænset til – brug på hjemmeside, sociale medier, annoncer, tryksager, portefølje og øvrigt markedsføringsmateriale.
Tilladelsen gælder uden krav om sløring, anonymisering eller efterfølgende godkendelse.
Denne betingelse er gjort tydelig flere gange inden booking, herunder i kampagnebeskrivelsen, i mails og i bookingflowet.
Særligt kampagne 2026
Ønsker kunden ikke at give denne tilladelse, kan kampagnen ikke benyttes. I dette tilfælde vil kunden blive opkrævet en efterfakturering på 500 kr., svarende til opgradering fra kampagnepris til normalpris. Herefter kan brug af billeder til markedsføring frasiges efter kundens ønske.
Kampagnen kan ikke annulleres eller ophæves med henvisning til manglende ønske om brug af billeder, da denne betingelse er en forudsætning for kampagneprisen og er accepteret ved booking.
Du må gerne bruge dine købte billeder på sociale medier i originalt look.
Jeg sætter pris på, at du krediterer mig ved brug.
Tag eller omtale.
Det er ikke tilladt at tage screenshots eller på anden måde kopiere, gemme eller lagre billeder fra mine fremvisninger eller online gallerier.
Dette gælder både billeder, du ikke har købt, og billeder, du har købt.
Ifølge ophavsretsloven er det ulovligt at kopiere, gemme, anvende eller distribuere billeder, som du ikke har købt brugsretten til. Uautoriseret kopiering – herunder screenshots – betragtes som en krænkelse af ophavsretten og sidestilles juridisk med tyveri.
Jeg kan ikke stå inde for kvaliteten af screenshots, og de må ikke bruges, deles eller gemmes i nogen sammenhæng. Billeder må kun anvendes i den originale kvalitet og det format, som leveres ved korrekt download efter køb.
Efterredigering af dig selv:
Det er ikke tilladt at redigere billederne med filtre eller ændre farver, kontrast, lys eller tone, da dette ændrer det visuelle udtryk og misrepræsenterer min billedstil.
Hvis du ønsker en alternativ redigering, kan du kontakte mig inden køb, eller tilkøbe ekstra redigering (f.eks. sort/hvid) efterfølgende.
Hvis du ønsker at vise galleriet frem til andre, er du selvfølgelig velkommen til at dele linket til galleriet med dem, du gerne vil vise billederne.
På den måde kan de se billederne i den rigtige kvalitet og i det format, som jeg står inde for.
Online booking
Når du booker en session, oplyser du navn, telefonnummer og e-mailadresse.
Disse oplysninger bruges udelukkende til håndtering af din booking og kommunikation i forbindelse med fotograferingen.
Billedopbevaring
Efter fotograferingen gennemgår jeg billederne og sletter alle ikke-brugbare optagelser permanent. Indenfor ca. 3 mdr.
De udvalgte billeder behandles efter behov.
Udvalgte billeder gemmes i op til 12 måneder efter sessionen.
Købte billeder gemmes i op til 1 år.
Billeder brugt på hjemmeside eller sociale medier opbevares, så længe det er relevant for min markedsføring.
Formularer og e-mail
Oplysninger sendt via kontaktformularer eller e-mail anvendes kun til kommunikation og håndtering af din henvendelse eller nyhedstilmelding.
Oplysninger videregives ikke til tredjeparter.