Farver:
Jeg anbefaler jordnære og enkle farver som hvid, rosa, brun, beige, grå og sort. Strik i ensfarvet look fungerer altid godt. Det er ideelt at koordinere farverne mellem familiemedlemmerne, så de matcher uden at være identiske. Undgå dominerende logoer og for meget spragel.
Hvis I vælger mønstre, så sørg for, at kun 1-2 personer bærer mønster, så der opnås harmoni og fokus på ansigtet.
Undgå:
Grønne farver i naturen for at undgå at forsvinde i baggrunden.
Mærker i tøjet skal klippes ud, især ved kjoler, da de ofte er synlige på billeder, når man sidder.
Ting i lommer. Tøm ALLE lommer, fjern hår elastikker på håndled.
Vejr og Årstid:
Vælg påklædning der passer til vejret og årstiden.
Undgå alt tøj og overtøj der skjuler eller kan skjule ansigt.
Jakker med kraver, alt for store fyldige jakker.
For vinterfotografier:
Tykke sweatre, uldundertøj og flere lag anbefales, så ingen fryser.
Børn der fryser, slapper ikke af og oplevelsen bliver ikke god.
Jakker og huer kan bæres på vej til lokationen, men skal fjernes til billederne. Vær opmærksom på, om børnene er villige til at tage dem af igen, og om de har haft det for varmt, f.eks. i bilen. Det kan være en svær balance.
Medbring tæpper, der kan bruges til billederne hvis det er nødvendigt.
Inspiration:
Se gerne mit galleri på instagram for inspiration til påklædning fra tidligere kunder.
Spørg gerne ved tvivl.